Om WINadvokater

WINadvokater skal følge og efterleve de advokatetiske reglers punkt 13, hvorefter vi af egen drift skal oplyse vores kunder om følgende:

WINadvokater ApS, CVR 18 27 76 46, er hjemhørende på adressen Greve midtby Center 2A, 1. -6, 2670 Greve.

WINadvokater har klientkontoen hos Danske Bank med reg.nr. 3129 konto nr. 4511 503 302. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets herom gældende regler. Klientmidler er beskyttet under Lov om indskyder- og investorgarantiordning. Pr. 1. juni 2015 er beskyttelsen beløbsbegrænset til € 100.000 pr. klient pr. penge¬institut. WINadvokater hæfter ikke for tab af klientmidler, som måtte følge af, at pengeinstituttet bliver nødlidende, eller som måtte følge af begrænsningen i dækningen fra Indskydergarantifonden.

Alle advokater hos WINadvokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og ligeledes registrerede som sådanne hos Advokatsamfundet.

WINadvokater har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler hos CNA, policenr. 10120007, og advokatansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirk¬somheden udøves.

WINadvokater er som alle danske advokater underlagt retsplejelovens regler om bl.a. god advokatskik. Advokatrådet fører tilsyn med overholdelsen af god advokatskik og har udarbejdet de advokatetiske regler, som stiller strenge krav til advo¬katers professionelle standard og etik.

Advokatnævnet påser overholdelsen af god advokatskik og kan pålægge sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

WINadvokater arbejder nøje efter at overholde de advokatetiske regler, som der kan findes yderligere oplysninger om på Advokatnævnets hjemmeside, herunder om klageadgang mv.

WINadvokater er yderligere underlagt lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, som forpligter os til at indsamle og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år. Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og cpr nr. eller cvr nr. ved oprettelsen af en sag og i fornødent omfang vise dokumentation herfor. For selskabers vedkommende skal der tillige foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme forpligter os desuden til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan vi også være forpligtet til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet eller Advokatsamfundet.